 
Eksportere Pages-dokumenter til andre arkivformater
Hvis du vil dele dine Pages-dokumenter med andre, som ikke bruger den nyeste 
version af Pages, kan du eksportere dokumenterne til arkivformater, som de kan bruge 
på deres computere eller andre enheder:
Â
PDF: Du kan se PDF-dokumenter i iBooks og se eller udskrive dem i Billedfremviser 
og Safari. Du kan redigere dem med et PDF-program. De skrifter, der bruges i Pages-
dokumentet, bevares i PDF-dokumentet.
Henvisninger i Pages-dokumentet eksporteres til PDF-dokumentet. I PDF-
dokumentet oprettes der også henvisninger til indgange i indholdsfortegnelser, 
fodnoter og slutnoter, websider, e-post-adresser og bogmærker. 
Â
Microsoft Word: Du kan åbne og redigere Microsoft Word-arkiver i Microsoft Word 
på en computer med Mac OS X eller Windows.
På grund af forskelle i tekstlayout mellem Microsoft Word og Pages kan et 
eksporteret Word-dokument indeholde et andet antal sider end det oprindelige 
Pages-dokument. Du bemærker også andre forskelle, f.eks. er layout af tabeller og 
nogle specielle typografiske elementer måske ikke ens. Noget grafik (især hvis den 
bruger transparens) vises måske heller ikke så godt. Diagrammer, der er oprettet i 
Pages, vises som MS Graph-objekter, som du kan redigere i Microsoft Word. 
Â
RTF: Du kan åbne og redigere RTF-arkiver i mange forskellige 
tekstbehandlingsprogrammer. RTF-arkiver bevarer de fleste tekstformater og 
grafikbilleder.
Â
Alm. tekst: Du kan åbne og redigere arkiver i almindeligt tekstformat i mange 
tekstprogrammer, f.eks. TextEdit. Når du eksporterer til alm. tekstformat, fjernes alle 
dokument- og tekstformater, og billeder eksporteres ikke. 
Â
ePub: Du kan åbne ePub-arkiver og læse dem i programmet iBooks på en iPad, 
iPhone eller iPod touch eller i en ePub-læser. Når du eksporterer et dokument til 
ePub-format, skal du overføre det til enheden, før du kan læse det i iBooks. Du kan 
læse mere om, hvordan du optimerer et dokument til ePub-format, eksporterer det 
og overfører det til din enhed, i “Oprette et ePub-dokument til iBooks” på side 260.
Hvis Pages-dokumentet er beskyttet med en adgangskode, fjernes beskyttelsen fra det 
nye arkiv, der oprettes, når du eksporterer. Men hvis du eksporterer til et PDF-arkiv, kan 
du anvende en ny adgangskode, når du eksporterer.
 
Du eksporterer et dokument til PDF-, Microsoft Word-, RTF- eller almindeligt 
tekstformat på følgende måde:
1
Vælg Del > Eksporter.
2
Vælg det ønskede dokumentformat blandt de viste muligheder øverst i
eksportvinduet.
Hvis du eksporterer til PDF, skal du vælge en billedkvalitet (jo højere billedkvalitet, jo 
større bliver PDF-arkivet):
Bedst: Billedopløsninger nedskaleres ikke.
Bedre: Billeder skaleres ned til 150 dpi. Billeder uden transparens (alfakanal) 
komprimeres til JPEG med 0,7.
God: Billeder skalerers ned til 72 dpi. Billeder uden transparens (alfakanal) 
komprimeres til JPEG med 0,9.
Du kan læse, hvordan du opretter en adgangskode til et PDF-dokument, i “Beskytte et 
-dokument med en adgangskode” på side 36.
3
Klik på Næste.
4
Skriv et navn til dokumentet.
5
Vælg, hvor dokumentet skal arkiveres.
6
Klik på Eksporter.
Du kan læse, hvordan du opretter et dokument, som kan åbnes i Pages ’08, i “Arkivere 
et dokument som et iWork ’08- eller Microsoft Word-dokument” på side 263. Du kan 
læse, hvordan du sender et Pages-dokument til iWeb, så du kan bruge det på dit 
websted, i “Sende et Pages-dokument til iWeb” på side 268.