Pages - Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder)

background image

Bruge masterobjekter (gentagne baggrundsbilleder)

Du kan evt. tilføje vandmærker, logoer eller andre baggrundsbilleder, der vises på
det samme sted på hver side i dine tekstbehandlingsdokumenter. Disse gentagne
grafikbilleder kaldes masterobjekter.

Hvis dit dokument er opdelt i sektioner, kan du anbringe forskellige masterobjekter i
hver sektion. I en sektion kan du anbringe et andet masterobjekt på den første side i
sektionen og på højre- og venstresider i sektionen. Se “Indstille et andet format til den
første side i en sektion” på side 62 og “Formatere modstående sider i en sektion” på
side 62 for at få flere oplysninger.

Du indsætter et masterobjekt i et tekstbehandlingsdokument på følgende måde:

1

Tilføj et objekt.

Se “Hvad er flydende og integrerede objekter?” på side 138 for at få oplysninger om
flydende objekter.

2

Anbring objektet på siden.

3

Vælg Format > Avanceret > “Flyt objekt til sektionsmaster”, og sørg for, at der ikke er

noget hak ud for Format> Avanceret > Masterobjekter.
Vælgehåndtagene forsvinder fra objektet, så du ikke længere kan vælge det.

background image

Du redigerer eller flytter et masterobjekt ved først at vælge, at masterobjekter
må vælges i hele dokumentet. Det gør du ved at vælge Format>
Avanceret > Masterobjekter må vælges, hvis der ikke er noget hak foran den mulighed.
Masterobjekter, der må vælges, ser anderledes ud end andre objekter, fordi de har blå
vælgehåndtag.

Masterobjekter har blå
vælgehåndtag.