Definere sidehoveder og sidefødder til modstående sider
I et tekstbehandlingsdokument kan du, hvis dokumentet bruger sektioner, indstille
forskellige sidehoveder og sidefødder til venstre- og højresider, f.eks. hvis sidetallet
skal anbringes på ydersiden af sidefødderne. Se “Formatere modstående sider i en
sektion” på side 62 for at få oplysninger om, hvordan du definerer sektioner.
Du indstiller sidehoveder og sidefødder til modstående sider i en sektion på
følgende måde:
1
Klik i sektionen.
2
Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om layout, og klik derefter på
Sektion.
3
Vælg “Venstre- og højresider er forskellige”.
4
Fravælg “Brug tidligere sidehoveder & sidefødder”.
5
På en venstreside i sektionen skal du definere det sidehoved og den sidefod, du vil
bruge til alle venstresider i sektionen.
Se “Bruge sidehoveder og sidefødder” på side 54 for at få instruktioner.
6
På en højreside i sektionen skal du definere det sidehoved og den sidefod, du vil bruge
til alle højresider i sektionen.
7
Hvis der skal være et specielt sidehoved eller en speciel sidefod på den første side
i sektionen, skal du vælge “Første side er forskellig” og definere sidehovedet og
sidefoden til den første side i sektionen.