Reducere størrelsen på mediearkiver
Hvis du inkluderer store lyd- og filmarkiver i et Pages-dokument, kan dokumentarkivet
blive meget stort. Hvis du kun bruger en del af lyd- eller filmarkivet i dit dokument,
kan du fjerne de ubrugte dele af lyden eller filmen for at gøre arkivet mindre. Du kan
vælge at mindske størrelsen på individuelle mediearkiver eller på alle mediearkiverne i
dokumentet, som ikke bruges fuldt ud.
Før du reducerer størrelsen på film- eller lydarkiver, skal du arkivere dem som en del af
dokumentet. Se “Arkivere et dokument” på side 37, hvis du vil vide mere om, hvordan
du gør det.
Du kan mindske størrelsen af dit dokument på følgende måder:
1
Du mindsker størrelsen på individuelle arkiver i dit dokument ved at vælge et lyd- eller
et filmarkiv, for hvilket du har indstillet mærkerne Start og Stop for at udelukke en del
af arkivet, og derefter vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på mediearkiver.
2
Du reducerer størrelsen på alle mediaarkiver i dit dokument ved at sørge for, at der
ikke er valgt nogen lyd-, film- eller billedarkiver, og derefter vælge Arkiv > Reducer
arkivstørrelse.
Når du har reduceret størrelsen på lyd- eller filmarkivet, kan du ikke gendanne arkivets
originale størrelse og høre eller se de dele, som du har fravalgt. Hvis du vil gendanne
hele arkivet, skal du tilføje arkivet igen.
Med nogle typer filmarkiver kan du ikke reducere størrelsen på denne måde.
Se “Reducere billedarkivers størrelse” på side 143, hvis du vil vide, hvordan du reducerer
størrelsen på billedarkiver.